Løbebånd

24.999,00 kr.

Et løbebånd er for alle, der er på udkig efter en effektiv og skånsom måde at holde sig i form på. Uanset om du er nybegynder, erfaren løber eller blot ønsker en let tilgængelig måde at få mere bevægelse ind i din – og måske din families – hverdag, så er et løbebånd en god investering til dit home gym.

På lager (yderligere kan bestilles på restordre)

Sikker betaling:

Leveringsinfo

Vi pakker tirsdage og torsdage. Ordrer modtaget inden kl. 12 disse to dage pakkes således samme dag.
Udstyret leveres på din oplyste adresse i Danmark af DSV 2-3 hverdage efter afhentning på vores lager i Odense.
Pallen med dit udstyr stilles ved kantstenen eller evt. i indkørsel, hvis denne er let tilgængelig for fragtmanden. Når varen er leveret af DSV overgår ansvaret for udstyret til køber. Det vil sige, at tyveri, eller andre former for skader på udstyret er købers ansvar efter levering.

Priser på levering:

Prisen for levering er 1000 kr. til de dele af Danmark, som er tilgængelig uden brug af færgetransport. Dog med undtagelse af vores små vægtskiver (0,5 kg til 2,5 kg.) Her er fragtprisen i hele landet 100 kr.
Ved behov for færgetransport, bedes du kontakte os for fragtpris, da denne vil afhænge af den pågældende færges billetpris.
FRI FRAGT ved køb på minimum 25.000 kr.

Afhent selv i Odense:

Det er også muligt at spare fragten og afhente på vores lager i Odense – efter aftale. Kontakt os her.

Du kan løbe – eller gå, når det passer DIG (uanset vejret)

Er du træt af at regn, blæst og mørke, forsøger at sabotere din løbeglæde? 😉 Med dit eget løbebånd bestemmer du selv, hvornår og hvordan du træner. Tidligt morgenløb? Tjek. En hurtig 5K inden aftensmaden? Intet problem. En rask gåtur med 5 eller måske 10 procents hældning på båndet? Du bestemmer. Med et løbebånd slipper du oveni hatten også for at krydse fingre for tørvejr eller for at navigere på glatte fortove og stier om vinteren. 

Hvis du har brug for lidt flere gode grunde til, at mange har investeret i et løbebånd derhjemme, så læs med her. 

Hvem køber et løbebånd?

  • Den ambitiøse løber: Er du allerede en løbeentusiast? Og synes du, at det er sjovt og motiverende at holde styr på tempo, intervaller og distance, så er et løbebånd det oplagte redskab til at finjustere og optimere din træning. Bonus: Ingen risiko for at blive stoppet af røde trafiklys eller af hundeluftere.
  • Den, der er på vej tilbage efter en skade: Hvis du er på vej tilbage efter en skade, er et løbebånd din måske bedste ven. Løbebåndet giver dig et blødt og skånsomt underlag at gå eller løbe på, ligesom du kan stoppe din træning øjeblikkeligt, hvis kroppen ikke lige vil alligevel den dag.
  • Den, der vil tabe sig: Har du et mål om at smide et par kilo? Et løbebånd gør det nemt at komme i gang, også hvis du ikke er vant til at træne. Start med rolige gåture, og byg gradvist op med mere fart, og måske hældning på båndet. Løbebåndet er også ideelt til intervaltræning og længere løbeture, hvor du måske har tv’et kørende, så du kan lade dig underholde, mens du træner.
  • Den, der gerne vil træne i fred: Er du mere typen, der gerne bare vil træne i fred? Så er et løbebånd hjemme din mulighed for at lukke døren, lukke verden lidt ude og nyde stilheden.

Historien bag løbebåndet: Fra straf til sundhed

Løbebåndets historie starter langt fra fitnessverdenen. Meget langt fra, faktisk. Det første løbebånd blev opfundet af en britisk ingeniør ved navn Sir William Cubitt i 1818. Men det var bestemt ikke oprindeligt tiltænkt motionister! Cubitt designede derimod løbebåndet som et straffeinstrument til fanger i engelske fængsler. Fangerne skulle gå eller løbe på løbebåndet i timevis, og den generede energi blev omsat til at drive møller, som malede korn eller til at  pumpe vand.

Løbebåndet tog en bemærkelsesværdig drejning midt i det 20. århundrede. Fra at være et redskab til straf i fængsler blev det pludselig et værktøj til medicinske og fitnessrelaterede formål. Læger og forskere begyndte at bruge løbebåndet som et effektivt middel til at studere kardiovaskulær sundhed. Hurtigt blev løbebåndet anerkendt for sine mange fordele, især når det kom til at forbedre hjertets funktion og generelle kondition.

Denne nye anvendelse førte til, at løbebåndet snart blev en fast bestanddel i fitnesscentre verden over, hvor både nybegyndere og fitnessentusiaster hurtigt tog løbebåndet til sig. I takt med teknologiske fremskridt og voksende interesse for hjemmetræning fandt løbebåndet med tiden også vej til private hjem. I dag er det en af de mest populære kredsløbsmaskiner, der gør det muligt for folk i alle aldre og niveauer at holde sig aktive – uden at forlade hjemmet.

Løbebåndet er pudsigt nok gået fra at være en maskine, der tog friheden fra folk tilbage i fængslerne, til at blive et symbol på frihed og sundhed i en – for mange – ofte travl hverdag.

Specifikationer

Længde

210 cm

Bredde

89 cm

Højde fra gulv til løbeflade

10 cm

Bredde på løbeflade

55 cm

Hastighed

1-20 km/t

Stigning

0-20 procent

Max brugervægt

170 kg

Motor effekt

3.0 HP (2.2 Kw)

Motors maksimale effekt

7 HP

LED Display

Pulsmåler: håndpuls, Træningsprogrammer indbygget

Totalvægt

178 kg