Vægtskiver i jern har været en fast del af styrketræning i generationer. De er solide, holdbare og giver den rå, autentiske træningsfølelse, som mange forbinder med oldschool fitness fra Arnold Schwarzeneggers træning i Californien i 70’ere og 80’ere især. Entusiasterne påstår, at når du vælger jern vægtskiver, får du ikke bare vægtskiver – du får historie, kvalitet og den helt rigtige træningsstemning.
Hvorfor vælge vægtskiver i jern?
- Lang levetid – jern holder i årtier ved korrekt brug
- Stabil og kompakt størrelse – mindre diameter end bumper plates, så du kan få mere vægt på vægtstangen
- Ægte vægtfølelse – mange foretrækker klonk-lyden, når skiverne støder mod hinanden – og hele fornemmelsen af jern
Vægtskiver i jern passer til alle standard OL-vægtstænger med 50 mm hulstørrelse og fås typisk i vægte fra 0,5 kg og helt op til 25 kg.
Hvorfor er oldschool træning blevet så populært?
Oldschool træning handler om simpel, rå styrke uden unødvendige dikkedarer. Jern vægtskiver symboliserer netop dette.
Hvem elsker oldschool jernskiver?
- Styrkeløftere og bodybuildere – er vilde med muligheden for flere vægtskiver på vægtstangen end ved brug af bumper plates
- Home gym-entusiaster – som synes at oldschool look og lyd er fedt
Mange beskriver det som mere tilfredsstillende at træne med vægtskiver i jern – lyden, når skiverne rammer stangen, vægten i hænderne, og fornemmelsen af at være i gang med “rigtig træning”.
Hvem opfandt jern vægtskiver?
De første jern vægtskiver blev udviklet i slutningen af 1800-tallet i takt med, at styrketræning voksede i popularitet. Man begyndte at støbe vægtskiver i støbejern for at opnå mere præcise vægtmål og bedre balance på stangen. Producenter i både Europa og USA eksperimenterede med design og vægt, og i begyndelsen af 1900-tallet blev den runde jernskive med hul i midten standarden. Navne som Milo Barbell Company og York Barbell var blandt de første til at masseproducere jernskiver og sætte standarden for moderne vægtudstyr.