Hex bar / Trap bar – hvorfor er den så populær?
En hex bar, også kendt som en trap bar, er en fantastisk træningsbuddy til dig, der vil styrke din underkroppen uden at belaste ryggen unødigt. Den sekskantede form gør det muligt at stå inde i baren, hvilket giver en mere naturlig løfteposition sammenlignet med en traditionel vægtstang, der hviler hen over dine skuldreblade. Det betyder, at belastningen fordeles mere jævnt mellem hofter, knæ og ryg, og det gør øvelser som dødløft mere skånsomme og lettere at udføre korrekt – især for begyndere og for dem, der vil passe lidt ekstra på deres lænd.
En særlig fordel ved trap baren er, at den reducerer forskydningskræfter i rygsøjlen, fordi du løfter med vægten tættere på kroppens centerlinje. Dette er ikke kun mere skånsomt – det giver dig også mulighed for at løfte tungere, da du lettere kan opretholde korrekt kropsholdning under din træning.
Her kommer lidt flere fordele ved hex baren.
Fordele ved en hex bar:
- Giver en mere oprejst løfteposition og skåner ryggen
- Mindsker belastning på lænd og skuldre
- Lettere teknik – ideel for både begyndere og øvede
- Gør det muligt at løfte tungere uden at gå på kompromis med teknikken
- Mindre risiko for skader sammenlignet med konventionel dødløft med frivægt
- Aktiverer flere store muskelgrupper: ben, baller, ryg og core
- Velegnet til både styrke, eksplosiv og funktionel træning
Populære øvelser med hex bar:
- Trap bar dødløft
- Shrugs (træning af nakke og øvre ryg)
- Farmers walks (styrker greb, core og ben)
- Jump squats (eksplosiv styrke og power)
Hvem har glæde af en Hex bar / Trap bar?
Hex baren er ideel til både begyndere og øvede, fordi den understøtter en naturlig bevægebane. Dette gør teknikken lettere at lære og mindsker risikoen for skader – især i lænd og ryg. Netop derfor bruges den ofte i genoptræning og som en del af programmer til funktionel styrketræning og performance-træning.
Mange bruger også hex baren til at træne eksplosive løft, hvilket har gjort, at hex baren er blevet særligt populær i blandt atleter, som har fokus på især spring, acceleration og sprint.
Hvem opfandt trap baren?
Trap baren blev opfundet af styrkeløfteren Al Gerard i 1980’erne, der led af rygproblemer og søgte en måde at fortsætte sin træning uden smerter. Han designede hex baren netop for at kunne løfte tungt uden at kompromittere rygsøjlens sundhed. I dag bruges den over hele verden af både eliteatleter, motionister og fysioterapeuter, netop fordi den reducerer skadesrisiko og samtidig giver mulighed for tung og effektiv styrketræning.